Hvad er et kapitalejerlån?
Fra den 1. januar 2025 er det blevet lovligt for danske kapitalselskaber at yde kapitalejerlån.
Det betyder, at selskaber nu kan yde lån, stille sikkerhed eller på anden måde yde økonomisk bistand til deres kapitalejere, ledelse og moderselskab – noget, der tidligere var underlagt strenge begrænsninger.
Lovændringen
Lovændringen, der ophævede selskabslovens §§ 210–212 og konsekvensændrede §§ 213–215, markerer et markant skifte i dansk selskabsret. Samtidig blev kravet om den bundne reserve i årsregnskabslovens § 35a fjernet. Resultatet er, at der i dag ikke længere gælder særlige danske betingelser for at yde kapitalejerlån.
De tidligere krav til, at lånet skulle kunne rummes indenfor de frie reserver, blev ydet på markedsvilkår, ved beslutning foretaget på generalforsamling eller af et bemyndiget ledelsesorgan og at selskabet havde aflagt sin første årsrapport er således ikke længere gældende.
Med denne lovændring er det kun selskabslovens almindelige regler, der sætter grænser for ydelse af kapitalejerlån. Ændringen giver danske kapitalselskaber markant større kommerciel fleksibilitet til at tilrettelægge deres kapitalstruktur og finansiering efter egne behov og strategiske mål.
De almindelige selskabsretlige regler
Selv om kapitalejerlånsreguleringen er ophævet, gælder fortsat de generelle selskabsretlige regler, til beskyttelse af selskabet selv, øvrige kapitalejere og kreditorer.
Ledelsen skal fortsat sikre et forsvarligt kapitalberedskab, jf. §§ 115–118. heri ligger, at ydelse af kapitalejerlån skal ske i selskabets interesse, og være forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske situation. Kapitalejerlån må heller ikke ydes, så det giver visse kapitalejere en utilbørlig fordel, jf. § 127.
Har en enekapitalejer ydet lånet til sig selv, er der derudover krav om dokumentation af låneforholdet.
Derudover gælder reglerne om selvfinansiering uændret. Et selskab kan fortsat kun finansiere køb af egne kapitalandele i overensstemmelse med §§ 206–209.
Overholder ledelsen ikke de selskabsretlige regler, kan de ifalde erstatningsansvar og i visse tilfælde straffes med bøde.
Selskabsloven sætter dermed stadig overordnede grænser for hvornår, hvor meget og på hvilke vilkår selskabet kan udlåne til kapitalejerne og ledelsen, såvel som til tredjemand efter reglerne om lovlig selvfinansiering.
Regnskabsmæssige konsekvenser
Lovændringen har også betydning for årsrapporteringen. Kravet om omklassificering af kapitalejerlån til en “reserve for udlån og sikkerhedsstillelse” i årsregnskabslovens § 35 a er ophævet. Fremover skal udlån blot vises som almindelige tilgodehavender, uden reduktion af frie reserver.
Dog skal lån til kapitalejere og ledelsesmedlemmer fortsat oplyses særskilt i årsrapporten under posten “tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”, og noteoplysningerne om lån til ledelsesmedlemmer består som følge af krav i regnskabsdirektivet.
Hvad er de skattemæssige konsekvenser af kapitalejerlån?
FAQ: Nye regler om beskatning af kapitalejerlån
Ophør af Erhvervsstyrelsens kontrol
Ophævelsen af §§ 210–212 betyder, at Erhvervsstyrelsen ikke længere kontrollerer, om betingelserne for kapitalejerlån er opfyldt, da bestemmelserne ikke længere eksisterer.
Fremover vil styrelsen alene føre kontrol med reglerne om selvfinansiering og hvorvidt den regnskabsmæssige præsentation af lånet er korrekt.
Konsekvenserne ved ulovlige kapitalejerlån
Yder selskabet kapitalejerlån i strid med reglerne i selskabsloven, kan de ifalde erstatningsansvar (selskabsloven § 362) såvel som straffeansvar (selskabsloven § 367).
Kapitalejerlån der blev ydet før d. 1. januar 2025 i strid med de nu ophævede regler i selskabslovens §§ 210-215, er forsat ulovlige, da ophævelsen ikke får tilbagevirkende kraft. Dog er det i bemærkningerne til loven bestemt, at aktuelle straffesager om ulovlige kapitalejerlån bør frafalde.
Hvad betyder det i praksis?
Efter 1. januar 2025 kan selskaber altså yde kapitalejerlån uden de tidligere stramme rammer. Selskaberne får hermed større handlefrihed, men ledelsen bærer et tilsvarende skærpet ansvar for at sikre forsvarligt kapitalberedskab, handle i selskabets interesse, undgå begunstigelse af enkelte kapitalejere og overholde skatte- og regnskabsreglerne.
Selskabs- og skatteretlige forhold, herunder kapitalejerlån, er komplekse, og håndteringen vil altid afhænge af de konkrete omstændigheder. Vi anbefaler derfor altid professionel juridisk rådgivning, før du træffer beslutning om lån mellem selskab og kapitalejer.
Kontakt os i dag!
Kontakt os i dag for professionel rådgivning og hjælp med kapitalejerlån. Hos Advokatgruppen.dk har vi ekspertise inden for selskabsret, og vi kan guide dig gennem de komplekse lovgivningsmæssige restriktioner og skattemæssige konsekvenser ved kapitalejerlån.
Kontakt os i dag, så vi kan hjælpe dig med at håndtere dine kapitalejerlånsanliggender på en professionel og sikker måde. Vi er dedikerede til at sikre dine interesser og minimere eventuelle skattemæssige risici.
Vi er en del af Advokatgruppen, og vi har beskæftiget os med selskabsret siden 1987. Vi kan derfor garantere juridisk kompetent rådgivning. Udfyld kontaktformularen her på siden eller ring til os på 70 10 13 30. Første opkald er gratis!
