Økonomi er en stor del af ægteskabet. Derfor er det vigtigt at tage stilling til, hvordan du og din ægtefælle forholder jer til fordelingen af jeres formue – både i tilfælde af skilsmisse eller død.
Når man bliver gift, får ægtefællerne automatisk et almindeligt formuefællesskab. Det betyder, at ægtefællernes respektive formuer bliver betragtet som én fælles formue. Dette gælder, medmindre hele eller dele af ægtefællernes formue er særeje.
Ved at lave særeje, har ægtefællerne således mulighed for at holde hele eller dele af deres formue udenfor ægtefællernes formuefællesskab. Det betyder, at særejet ikke skal deles i en skilsmisse og/eller død. En sådan aftale skal laves ved ægtepagt og kræver derfor enighed mellem ægtefællerne.
Derudover kan man bestemme særeje i sit testamente for så vidt angår den arv ens arvinger måtte modtage. Herved skal dine børn, din ægtefælle eller andre arvinger, ikke dele den arv de får fra dig med en evt. ægtefælle ved skilsmisse og/eller død.
Hvis du overvejer at oprette særeje ved ægtepagt eller testamente, skal du være opmærksom på, at der findes flere former for særeje. De forskellige former har retsvirkninger i dit ægteskab. Vi anbefaler derfor altid, at du rådfører dig med en advokat så du sikrer, at særejet oprettes i overensstemmelse med dine ønsker. Kontakt os i dag for en gratis indledende snak om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig. Ring 70 10 13 30 eller udfyld kontaktformularen her på siden.
Er du interesseret i, om særeje kunne være den rigtige løsning for dit ægteskab eller din arv, så læs mere herunder:
Hvad er særeje?
Gør man hele eller dele af sin formue til særeje, betyder det, at formuen ikke indgår i en ligedeling med din ægtefælle ved skilsmisse og/eller død. Særejet kan både laves til en defineret sum eller vedrøre specifikke aktiver.
Udgangspunktet i loven er, at man ved skilsmisse eller død, skal dele alt hvad man ejer lige mellem sig. Det vil sige, at man foretager en ligedeling. Dør du, uden at der er lavet særeje, vil det kun være din halvdel af jeres samlede formue, som dine arvinger vil arve efter dig.
Har du f.eks. købt hus inden du indgik i ægteskabet, som du vil være sikker på at kunne beholde i forbindelse med en skilsmisse, eller har du fået en arv, som du ikke ønsker skal deles med din ægtefælle, men skal gå til dine arvinger i sin helhed, så er det muligt at gøre disse til særeje.
For nogle, kan det også være den rigtige løsning at gøre begge ægtefællers respektive formuer til særeje. På den måde holder man økonomien helt adskilt. En sådan løsning er dog ikke til hinder for, at ægtefællerne ejer ting i lige sameje.
Særeje er altså måden hvorpå du og din ægtefælle fleksibelt kan sætte grænsen for ligedelingen af jeres aktiver, alt efter jeres ønsker og behov.
Hvilke typer findes der?
Der findes tre typer særeje:
- Fuldstændig særeje
- Skilsmissesæreje
- Kombinationssæreje
Fuldstændigt særeje
Vælger I at lave fuldstændigt særeje, betyder det, at særejet består ved både separation, skilsmisse og død. Det betyder, at den længstlevende ikke har mulighed for at sidde i uskiftet bo
Skilsmissesæreje
Har I skilsmissesæreje, betyder det, særejet gælder ved separation eller skilsmisse, men at aktivet indgår i delingsformuen i tilfælde af død – uanset hvem, der dør først.
Kombinationssæreje
Som ordet antyder, er kombinationssæreje en kombination af fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje. Din formue vil her være særeje ved separation eller skilsmisse, men være fuldstændigt særeje eller delingsformue ved død, afhængig af, hvem der afgår ved døden først.
En hyppigt benyttet løsning er at gøre formuen til kombinationssæreje, da denne løsning skaber den mest fordelagtige situation for den længstlevende ægtefælle.
Med et kombinationssæreje bliver den førstafdødes respektive formue til delingsformue. den længstlevendes respektive formue bliver til fuldstændigt særeje. Det betyder, at længstlevendes formue ikke indgår i dødsboet. Det vil alene være førstafdødes formue, der skal deles ligeligt mellem ægtefællerne – hvor længstlevende modtager halvdelen af førstafdødes formue i boslod – og herefter falder førstafdødes reducerede halvdel i arv i overensstemmelse med førstafdødes testamente eller arveloven Når førstafdødes formue bliver delingsformue ved død sikrer dette, at den længstlevende ikke afskæres fra at sidde i uskiftet bo.
Kombinationssæreje vil altid betyde, at der er særeje ved separation eller skilsmisse. Det er ikke muligt at lave en løsning, hvor der er delingsformue ved skilsmisse, men særeje ved død.
Tidsbegrænset særeje
Ægtefæller opretter ofte en ægtepagt for sikre sig mod en deling af hele eller dele af formuen i tilfælde af en skilsmisse eller separation. Dette behov kan blive mindre som tiden går – og jo længere ægteskabet varer. I disse tilfælde kan ægtefællerne i ægtepagten overveje muligheden for at gøre særejebestemmelsen tidsbegrænset. Herved kan I bestemme at særejet helt eller delvist skal bortfalde på et bestemt tidspunkt eller efter et bestemt antal år.
I kan også beslutte, at særejet bortfalder med en bestemt procentdel over en periode. Et eksempel herpå kunne være, at der de første 10 år af ægteskabet skal være særeje for hele formuen, at der efter 10 år alene skal være særeje for halvdelen af formuen, og at særejet efter 20 år skal være fuldstændigt ophørt. Så falder ægtefællerne tilbage på lovens almindelige udgangspunkt om formuefællesskab. Her betragtes ægtefællernes respektive formuer som én samlet formue.
Ved en sådan aftale, kan særejet også med tiden gå fra at være fuldstændigt særeje til at være skilsmissesæreje, men ikke omvendt. Man kan ligeledes ikke med tiden beslutte at gå fra delingsformue til særeje, da en aftale om tidsbegrænsning af særeje kun kan nedtrappes.
Tidsbegrænsningen må heller ikke betinges af fremtidige, uvisse begivenheder, som f.eks. hvis I får et barn, køber ejendom eller lignende, men skal kunne fastsættes til en bestemt dato.
Hvornår er særeje relevant?
Særeje kan være relevant i mange situationer. Det er en måde at sikre dig selv i forbindelse med skilsmisse og/eller død, hvis du har ejendele, som du ikke ønsker skal deles lige med din ægtefælle.
Det kan være du har en virksomhed, der skal gå i arv til dine børn eller en betroet medarbejder, og hvis værdi derfor ikke skal deles med din ægtefælle. Hvis du har gæld der hæfter sig til nogle særlige aktiver, kan det være du ikke ønsker gælden skal påvirke den samlede delingsformue. Det kan også være du har særbørn fra tidligere, som du ønsker at tilgodese.
Særeje er også en fordelagtig måde, at sikre din ægtefælle i tilfælde af din død. Ved at oprette en ægtepagt med kombinationssæreje har I mulighed for at stille den længstlevende ægtefælle bedst muligt økonomisk. På den måde har vedkommende de bedste forudsætninger for at blive boende i det fælles hus eller blot have de fornødne midler til at klare sig alene. De børn eller andre arvinger der måtte være, vil herved først arve størstedelen af deres arv, efter den længstlevende ægtefælles død.
Dette er blot nogle af de mest gængse situationer, hvor særeje er relevant – overvejer du at gøre hele eller dele af din formue til særeje, så kontakt vores team af specialiserede advokater i dag.
Hvordan kan jeg lave særeje?
Ønsker du at få særeje, skal du og din ægtefælle oprette en ægtepagt. Vi anbefaler altid, at du tager kontakt til en advokat med erfaring med privatret, så du er sikker på, at ægtepagten er udfærdiget i overensstemmelse med loven og at den sikrer dine (og din ægtefælles) interesser bedst muligt.
Du kan også gøre arven til din ægtefælle eller dine børn til deres særeje. Dette bestemmes ved testamente, som du enten kan få lavet alene eller som et fælles testamente med din ægtefælle.
Overvejer du særeje?
Inden du træffer beslutning om at lave særeje, er det vigtigt at konsultere en advokat, så du har styr på alle juridiske aspekter af arveforholdet. I samarbejde med advokaten, vælger du netop den type særeje, der passer bedst til dine økonomiske og personlige behov. Advokaten kan hjælpe med at belyse de forskellige muligheder, og rådgive om de forskellige særejeformer.
Skal særejet tinglyses?
Særejet bestemmes ved ægtepagt, og denne skal tinglyses for at være gyldig og få retsvirkning. Din advokat vil hjælpe dig med at det praktiske i den forbindelse.
Ved tinglysning af ægtepagten, skal du betale en tinglysningsafgift på 1.850 kr. (2026) til staten.
Hvad betyder arveloven for dit særeje?
Helt overordnet finder arvelovens regler anvendelse i forbindelse med fordelingen af arven efter dig. Udgangspunktet er, at halvdelen af din formue går til din ægtefælle, og den anden halvdel til dine børn til lige deling mellem dem. Har du ingen børn, arver din ægtefælle hele arven efter dig. Du kan ved testamente selv bestemme over ¾ af din formue, mens den sidste ¼ er tvangsarv, og skal fordeles lige mellem din ægtefælle på den ene side og dine børn på den anden.
Hverken arveloven eller dit testamente har som udgangspunkt nogen direkte betydning for dit særeje. Særejet bestemmer i virkeligheden kun, hvordan din og din ægtefælles formue skal deles mellem jer, og dermed hvor stor en bodel du efterlader dig.
Særejet er altså uden betydning for selve fordelingen af arven, men har indflydelse på størrelsen på den formue der falder i arv efter dig, samt hvilke aktiver der indgår i dit dødsbo. Ved at oprette særeje kan du således ikke bestemme, hvordan arven hos modtageren af arven skal fordeles.
Har I begge fuldstændigt særeje, vil det således betyde, at din arv alene består af dine egne aktiver. Har I modsætningsvist formuefællesskab, skal begge jeres formuer lægges sammen ved førstafdødes dødsfald, og deles lige mellem jer. Den ene halvdel vil herefter være længstlevendes bodel, mens den anden halvdel udgør arven efter førstafdøde. Arven efter førstafdøde fordeles herefter i efter arveloven og evt. testamentet.
Gør arven efter dig til særeje for arvingerne
Du kan ved testamente beslutte, at dét det dine arvinger arver efter dig, skal være deres særeje. Når du har besluttet dette ved testamente, kan dine arvinger ikke selv ændre det, medmindre du i testamentet bestemmer det sådan.
Mange vælger at gøre hele eller dele af deres børns arv til børnenes særeje. På den måde beskyttes arven fra at indgå i delingen, hvis barnet senere skulle blive skilt eller dø før sin ægtefælle. Her gælder samme muligheder for at lave enten fuldstændigt-, skilsmisse- eller kombinationssæreje.
Kan du ændre bestemmelser om særeje?
Har du og din ægtefælle tidligere ved ægtepagt besluttet at have særeje, og ønsker I at ændre vilkårene eller at ophæve særejet, er dette bestemt muligt. Dog skal begge parter være enige, da man ikke kan ændre ægtepagten egenhændigt.
I kan enten lave en ny ægtepagt, der erstatter den gamle, eller I kan lave et tillæg til den eksisterende ægtepagt. Tag kontakt til os og specialiserede team af privatretsadvokater. Så finder vi den bedste løsning for jer.
Uanset om der laves en ny ægtepagt eller et tillæg til den eksisterende, skal den tinglyses for at være gyldig.
Kontakt os
Har du spørgsmål eller brug for rådgivning om et særeje? Så kontakt Advokatgruppen på telefon 70 10 13 30 eller ved at udfylde kontaktformularen her på siden.
Vi står klar til at hjælpe dig med at oprette dit særeje og sikre, at det er i overensstemmelse med dine ønsker.
